Nye senior-trænere sæson 2018/19

Vi er stolte over, at vi på senior-siden kan præsentere to nye dygtige trænere til næste sæson.  Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet.

 

Slagelse Badminton Klub har indgået aftale med Simon Kamper og Thomas Vitting.

De har begge enorm stor erfaring. Men hér er en kort beskrivelse af begge:

Simon Kamper:
Hej jeg hedder Simon kamper og er 34 år. Jeg har været træner de sidste 15 år og trænet nogle af de største ungdomstalenter i Danmark. Jeg er en person, som er meget seriøs som træner, og vil gøre alt for mine spillere udvikler sig. For mig er det vigtigt, at vi har en god stemning i hallen, for det er jeg sikker på gør at man kan udvikle sig bedre i trygge rammer. Mvh Simon

Thomas Vitting:

Jeg har tidligere været træner for sjællandskredsen. Derudover har jeg trænet seniorhold i Danmarksserien og alt fra nybegynder til ungdoms-elite. Derudover har jeg været træner for de bedste spillere i Ungarn og har koordineret deres nye træneruddannelse. I sæson 18/19 er jeg også Cheftræner for ungdommen i Herlev/hjorten.