Opstartstræningsdag

Den nye sæson er allerede skudt godt i gang og traditionen tro er den startet med en opstartstræningsdag, hvor mange af klubbens ungdomsspillere samt 8 af klubbens dygtige og erfarne ungdomstrænere deltog og fik en kæmpe oplevelsesrig dag i Slagelse Hallen.

Slagelse Badminton klubs nye seniortræner Thomas Vitting bidrog med nye input om bevægelse og teknik til stor underholdning og inspiration til alle ungdomsspillerne samt alle klubbens ungdomstrænere.

Der blev dagen igennem indlært masser af teknik og bevægelse i form af badmintonsrelaterede lege. Det var en super lærerig dag og der var masser af smil på alle børnenes læber.

Slagelse Badminton Klub har igennem de seneste år haft en markant tilgang af helt unge spillere og den mangeårige strategi om talentudvikling i forhold til aldersrelateret træning ser derfor meget lovende ud.

Slagelse Badminton Klub øger derfor stadig antallet og niveauet på trænerne i denne sæson.