Referat fra 1. holdets kamp i 3. division lørdag 27/10-2018

Lørdag d. 27/10 skulle 1. holdet en tur til Solrød og møde deres fjerdehold.

 

Første runde bød på de to mixer og to damesingler. Vi kom desværre fra denne runde bagud 3-1. Første MIX var den eneste kamp, som fik en sejr efter nogle alvorlige startvanskeligheder i første sæt, men de endte alligevel at vinde i to sæt. Desværre fik anden MIX og de to damesingler ikke vendt kampene til deres fordel.

Så var det tid til de fire herresingler. Frederik vandt som sædvanligt – dog med lidt udfordringer i første sæt som endte 23-21, mens andet sæt til gengæld blev vundet i suveræn stil. I 2. HS havde vi Prüsse, som spillede en 3-sæts kamp med op og nedture. Med et comeback og en ”sikker” sejr på 24-22 i tredje sæt gav ham sejren. Vores 3. og 4. HS gav desværre ikke points til os, men en hårdt kæmpende Niels i 4. HS gav sig ikke uden kamp.

I runden med damedoubler var der desværre ikke meget at komme efter for vores piger og det resulterede i to nederlag.  Anderledes gik det med 1. og 2. HD, som vandt. 1. HD i en meget tæt og intens kamp. 2. HD var suveræne i første sæt, men fik lullet sig selv i søvn i andet og måtte derfor ud i tre sæt før sejren var hjemme. Vores 3. HD havde desværre ikke heldet med sig og tabte.

 

Samlet set blev det til et 8-5 nederlag – men alle kæmpede og gav ikke op. Og med lidt mere held og dygtighed kunne vi være taget fra Solrød med ét point, men vi må desværre tage derfra tomhændede. Fidusen gik til Mads K.