Slagelse 1 – Dalum-Hjallese

Så var det blevet tid til sæsonens første hjemmekamp. Kampen  var mod oprykkeren Dalum-Hjallese med den tidligere Slagelsespiller Line Carlsen på holdet.

I første runde var det de to mixer og 1. damesingle, der skulle i aktion. Det blev tre forholdvis tætte kampe, som dog alle blev vundet af Slagelse i to sæt. I anden runde var det tid til tre singeler – 2. damesingle, 1. herresingle og 2. herresingle. I første sæt i kampene var der ikke nogen tvivl om udfaldet, som alle blev vundet stor med hhv. 7, 12 og 13.

Om det var den lette start for Zenia i damesingle, der fik lullet hende i søvn vides ikke, men hun gik i stå i andet sæt og måtte se sig slået efter et meget tæt sæt med 27-25. De to herresingler gav den et ekstra lille tryk på gashåndtagetog vandt deres andet sæt med hhv. 8 og 7. Det ville Zenia ikke stå tilbage for i hendes tredje sæt og vandt det klart med 10. De sidste to herresingler blev vundet klart i to sæt. Stillingen inden doublerne var nu 8-0 til Slagelse.

Det var nu tid til doublerne, hvor den eneste lille spænding var i anden damedouble, som dog blev vundet med 17 og 19. De øvrige doubler blev alle vundet klart i to sæt.

Dermed vandt Slagelse 13-0 og sikrede sig 16 point til grundspillet i 3. division.

Kampens spiller blev Niclas.

Næste kamp er en hjemmekamp mod den anden oprykker fra Dybbøl.